Havet ved verdens ende
Bogen “Havet ved verdens ende” er en del af et projekt Ken Zier påbegyndte i 2020. Projektet tager afsæt i Nationalpark Thy, specielt havet og området omkring den lille by Lyngby, hvor Ken og hans hustru i 2019 købte sommerhus. Projektet udfoldes i bogen gennem 37 værker. Disse værker sammenkædes i projektets bogudgivelse med små filosofiske bobler forfattet af Kens hustru, Berit Køneke.
Projektet indeholder også en musikalsk dimension i form af en LP.
Værket til LP’en er instrumental nordisk fusions jazz skrevet af de to århusianske musikere Emil Zier Christensen og Magnus Munk Tækker.
Udstillingen havde fernisering d. 16 september 2023 på Heltborg Museum i Thy. I 2024 bliver udstillingen genopført på østkysten. Denne gang på Fuglsøcentret, ikke langt fra Kens bopæl. Udstillingen løber over en lille uges tid, fra d. 11-18 oktober med fernisering fredag d. 11 klokken 17:00.