Den danske kunstmaler Ken Zier har efterhånden slået sit navn fast som en vigtig international maritim kunstner, der er fast tilknyttet gallerier i en lang række lande.

Ken Ziers malerier er for de flestes vedkommende enkle stemningsfyldte billeder af vejrets skiftende indvirkning på himmel og hav. Strandbilleder og rolige billeder af kysten, motiver malet i modlys af den lave sols ”spil” i havet og de meget efterspurgte aften og natbilleder.

Ken Zier er født i 1968 og har været professionel billedkunstner siden 1995. Han har fra barndommen været nært knyttet til det maritime gennem familien der er ivrige sejlere og han er barnebarn af Løkken maleren Wolmer Zier der også havde forkærlighed for havet i sine motiver.

“At sætte sig ned og male et maleri i naturen, var tidligere en ganske naturlig ting for mange kunstnere. I dag er det tæt på at være glemt.”

Ken Zier har igennem årene udført en lang række bestillingsopgaver bl.a. for Hempel for hvem han har været kunstneren bag den traditionsrige Hempel Skibskalender i 6 år. Desuden har man kunnet se værker af Ken Zier på den meget anerkendte årlige censurerede udstilling for maritim kunst under Royal Society of Marineartist i London. I 2012 var han i USA også med på ”33trd. International Maritime Exhibition” der foregik på museet Mystic Seaport Gallery nord for New York.

I 2013 var Zier aktuel med bog og udstillingsprojektet Oneman-Onebeach, hvor kunstneren malede et værk om ugen fra den samme strand, I alt 52 malerier over et år. Projektet fik megen mediebevågenhed og blev til i samarbejde med den Danske Nationalpark Molsbjerge, som også støttede projektet igennem dens fond.

Igen i 2015 blev det til et projekt omkring halvøen Helgenæs, ikke langt fra Kunstnerens eget hjem. For de 2 projekter modtog Ken Zier i februar 2017 Billedkunstrådets pris i Syddjurs Kommune.

One Man, One Beach
Læs om projektet her

This error message is only visible to WordPress admins

Error: Access Token for kenzierart is not valid or has expired. Feed will not update.

There's an issue with the Instagram Access Token that you are using. Please obtain a new Access Token on the plugin's Settings page.
If you continue to have an issue with your Access Token then please see this FAQ for more information.

Kontakt Ken Zier

Kontakt