Plakater

Green Power

“Green Power” er den nyeste plakat i samlingen. Den er indbegrebet af Ken Ziers malerier fra vestkysten, hvor et flygtigt øjeblik, når lyset bryder igennem bølgen, er fanget. Det er når havet slår ind mod kysten, at det virkelig er tydeligt, hvor både kraftfuldt og skrøbeligt det er. “Green Power” er malet med inspiration fra den dramatiske danske vestvendte kyst i Thy, hvor Ken Zier har sommerhus.

Good morning Ebeltoft

Selvom Ebeltoft er kendt for sine smukke solnedgange over Vigen, er det nu morgenlyset der bryder frem fra øst Ken Zier har arbejdet med i den nye Ebeltoft plakat. 
”Goodmorning Ebeltoft” er en hyldest til 5 fantastiske morgener i minutterne efter solen lige er brudt frem.

Kalø Vig

En travetur til Kalø Slotsruin er året rundt et populært udflugtsmål. På denne klare stille vinteraften er Zier nu trukket lidt væk fra vandreruten. I skjul bag krattet med udsigt til den lave sydlige vintersol. 

Lyngby Thy

Den seneste tilføjelse er “Havet ved verdens ende LYNGBY THY”. I 2022-2023 arbejdede Ken på projektet “Havet ved verdens ende”. Projektet tager afsæt i Nationalpark Thy, specielt havet og området omkring den lille by Lyngby, hvor Ken og hans hustru i 2019 købte sommerhus. Projektet udfoldes i bogen gennem 37 værker. Disse værker sammenkædes i projektets bogudgivelse med små filosofiske bobler forfattet af Kens hustru, Berit Køneke. Projektet indeholder også en musikalsk dimension i form af en LP.

Klitmøller

“KOLDT HAW I KLITMØLLER” er lavet i forbindelse med, at Ken I efteråret 2019 overtog en gammel fiskerhytte i den lille flække Lyngby i Thy. Ken har i tiden efter været inspireret af den dramatiske natur og det til tider voldsomme vejr, der er karakteristisk for Vesterhavet. Plakaten er et resultat af Ken Ziers fascination og kærlighed til det rå og altid skiftende hav i denne del af Danmark.

Postkortene

Ebeltoft Vig, Begtrup Vig og Aarhus bugten plakaterne er en del af en triologi lavet i 2020. I foråret 2020 skulle Ken Ziers værker have været en del af en større udstilling i lokalområdet, hvor han bor. Temaet var “rejsebrev”, og i den forbindelse havde Ken lavet et værk bestående af tre store postkort fra lokalområdet. Udstillingen blev som meget andet i 2020 aflyst, men “postkortene” blev til tre plakater: Ebeltoft Vig, Begtrup Vig og Aarhus Bugten

Besøg webshoppen for at få flere detaljer om plakaterne og projektet.